Kan jeg få hjælp hos BackupCph?
Gør din brug af stoffer, alkohol eller andre rusmidler det vanskeligt for dig at leve det liv, du gerne vil?
Er du villig til at prøve noget nyt for at få det bedre?
Er du i tvivl om, hvilken slags behandling du egentlig har brug for?
Trænger du til et overblik og en plan for, hvor du skal starte?
Er du pårørende til et menneske der kæmper med afhængighedslidelser, og har du brug for hjælp til at håndtere det?
BackUp Cph er altid klar på en gratis uforpligtende samtale hvor vi kan støtte dig i at finde de rigtige muligheder for dig.
BackUp er specialiseret i individuel behandling af afhængighedslidelser. Vi møder dig der, hvor du er, og mener, at målsætninger for det enkelte behandlingsforløb skal være realistiske frem for idealistiske. Vi ved hvor vanskeligt det er at bryde den afhængige adfærd. Vi kender skylden, skammen og uoverskueligheden, når de praktiske, fysiske, psykiske og sociale problemer får overtaget. Hvis du ønsker en positiv forandring – stor som lille – står vi klar med en professionel og fleksibel behandling, som kan tilpasses de behov og ønsker, du har for dit liv.
Ethvert behandlingsforløb ved BackUp Cph er individuelt struktureret og giver eksempelvis mulighed for:
Behandling hjemme hos dig selv
Medindflydelse på valg af behandlingsmetoder
Socialfaglig bistand
Løbende kontakt udover behandlingssessioner, via telefon, sms, mail, Skype, Facetime mv.
Bistand ved møder med fx jobcenter, kriminalforsorg, tandlæge, psykiatri mv.
Træning, Mindfulness, yoga, meditation
Social adfærdstræning og støtte
Enkeltsessioner i terapeutiske omgivelser
BackUp holder til i en lille hyggelig baggård på Christianshavn, Torvegade 14, find os via dørtelefonen fra Torvegade 14-22. Da vi ofte er at finde på vores cykler og ude ved vores klienter, træffes vi ikke altid på kontoret, men ring endelig til os:
Anna tlf. 28 18 68 96 eller Sofie tlf. 28 18 68 81. Vi er altid klar på at svare på spørgsmål og eventuelt aftale en uforpligtende afklarende samtale.